Lægehuset Rudkøbing

Laboratorieprøver, blodprøver

Lægehuset har et laboratorium og får desuden hentes blodprøver x 2 dagligt via transportservice fra sygehusene. Det betyder, at du kan få taget de fleste blodprøver hos vores personale.

Det er ikke muligt selv at beslutte, hvilke blodprøver der skal tages, da det er en lægefaglig vurdering, så blodprøver skal være aftalt med lægen.

Akutte blodprøvesvar:
Vi kan få svar på få minutter på infektionstal, hvide blodlegemer, blodprocent og blodsukker.

Sygehus:
Det er også muligt at få taget blodprøver på sygehuset. Vi lægger alle aftale blodprøve-rekvisitioner ud på en server.
Enkelte blodprøver kan kun tages på sygehuset. Fx i forbindelse med udredning af mulig diabetes.

Book digitalt en tid til bestilte blodprøver

Patienter skal selv booke tider til blodprøvetagning på alle blodprøveambulatorier på sygehusene i Region Syddanmark, hvis deres egen praktiserende læge eller den sygehusafdeling, de bliver behandlet på, har bestilt blodprøver. Løsningen kræver en computer, en smartphone eller en tablet samt et NemID.
Digital Selvbooking er desværre kun muligt for borgere med eget NemID.  www.booking.rsyd.dk

Urinprøver:
Ved akut opstået blærebetændelse kan der, inden kl. 13.00,  afleveres en urinprøve ved skranken og du vil derefter få telefonisk svar på denne. Det vil være fint, hvis du ringer i forvejen, men der behøves ikke egentlig tidsbestilling. Husk at oplyse personalet om symptomer.

Det samme gælder urinprøve for Clamydia hos mænd. Prøven bør være de allerførste 2-5 ml. fra en morgenurin

Graviditetstest udføres efter samme principper.

Vejledning urinprøve:
Det er bedst, hvis den afleverede urin er en såkaldt midtstråleurin. Det vil sige, at vandladningen påbegyndes i toilettet, prøven opsamles fra den midterste del af vandladningen, og resten af blæren tømmes i toilettet.

HVIS DU ER KVINDE: Du skal holde skamlæberne adskilt for at undgå forurening af bakterier fra hud og skede, og lade vandet i toilettet. Ved ca. halvtømt blære fører du en ren beholder ind i urinstrålen og opsamler urin. Hæld urinen over i prøveglasset, som skal fyldes til lige under øverste kant.

HVIS DU ER MAND: Du skal lade vandet i toilettet. Ved ca. halvtømt blære fører du en ren beholder ind i urinstrålen og opsamler urin. Hæld urinen over i prøveglasset, som skal fyldes til lige under øverste kant.  Er der ikke mulighed for at lave prøven i klinikken, er det næstbedste at aflevere en midtstråleurin i et uringlas fra os eller apoteket.

HUSK! Urinen skal opbevares koldt (gerne køleskab) og afleveres til klinikken indenfor 2 timer. Morgenurin er ikke nødvendigt.
Urinprøver bør aldrig afleveres i gamle pilleglas, syltetøjsglas, plastemballage eller lignende. Der kan afhentes autoriserede prøveglas i klinikken eller de kan købes på apoteket.